
Tallinn Valuta
Pengetips
Estland er siden første januar 2011 røget på eurotoget. Mange større hoteller, butikker og restauranter accepterer Visa, MasterCard, Eurocard, Diner's Club og American Express. Vi anbefaler dog, at I også har nogle Euro kontanter på jer.
Banker er der masser af og de er nemme at finde i Tallinn. Mange har åbent fra 9:00 til 18:00 på dagligdage og visse har også åbent lørdag morgen. Alle banker tilbyder vekselservice. Vekselkontorer kan også findes på større hoteller, lufthavnen, havnen, togstationen og større shoppingcentre.
Eurochecks kan indløses i de fleste banker, og du kan veksle kontanter i Tallinn. Vekselkurser varierer imellem udbyderne. Hæveautomater tager Visa og MasterCard/Eurocard og er placeret overalt i Tallinn.
Du kan holde ferie yderst behageligt i Estland for 500-700 kr/dag, afhængig af hvor glad du bliver for estisk alkohol, lapdances og limousinekørsel. Rejsende med et mere moderat budget kan klare sig for 300 kr/dag, hvis man skal i byen.
Det er meget normalt, men ikke påtvunget, at man giver tjenere 5-10 % i drikkepenge ved at runde op, men bliv ikke snydt af tjenere som "ikke har byttepenge". Hvis du vil prutte om prisen er der kræmmermarkeder, men man sparer normalt højst 10-20 % af den originale pris.






